Det kan være overvældende, når vi ikke kan slukke for tankerne, især når vi gerne vil sove. 

Vi er udstyret med en fantastisk hjerne, som altid prøver at passe på os. Også selv om man nogle gange kan blive i tvivl om det hensigtsmæssige i at overtænke, så gør hjernen det, for at passe på dig, lære dig noget, give dig nye chancer for at håndtere svære situationer. 

Det første skridt er at anerkende, at din hjerne ikke overtænker for at genere dig, men for at hjælpe dig. Det vil jeg gerne pointere, så du ikke kritiserer dig selv for meget for at blive ved at have myldretanker.

I hjernen har vi en kamp-flugt-nervekerne, som hedder amygdala. Den reagerer med at poste adrenalin og noradrenalin ud på et splitsekund, hvis den registrerer, at du er i fare. Samtidigt holder den ”øje” med de informationer, der kommer fra hippocampus (huske-kernen), og fra thalamus (hjernekerne som samler informationer fra kroppen og sender dem videre op i hjernen til bearbejdning… og bekymring). 

Om natten burde der være slukket for det aktive samarbejde, og hjernekernerne burde være på vågeblus, uden udskillelse af noradrenalin. 

Ved nogle mennesker går kernerne ikke automatisk i seng.

Men hos angste, urolige, traumatiserede, stressede mennesker er kernerne ikke ”gået i seng”. Det ulmer i dem, fordi de registrerer, at der er fare på færde. De ved ikke hvad, de kan bare mærke, at der er uro. Uroen og følelserne fra kroppen giver besked over thalamus til amygdala, og tankerne fra hippocampus sender også besked til amygdala om at være på vagt. 

Når amydala sender kamp-flugt-hormoner ud, stiger pulsen, og dermed også temperaturen i krop og hjerne. 

Begge dele er med til at holde os vågne. Vi har brug for rolig puls og lav temperatur for at kunne sove. 

Selv om du godt ved det, og du prøver at lade være at overtænke, så er det ekstremt svært alligevel, fordi din krop ikke er overbevist om, at alt er fredeligt, og at du roligt kan lægge dig til at sove. Din hjerne passer på dig. Måske lidt for godt… 

Her skal du bruge lang og stædig overtalelse af din hjerne og din krop, så de får tillid til, at du har kontrol over situationen, og roligt kan lægge dig til at sove. 

Det her kan du gøre, for at berolige nervesystemet.

  • Luk dagen før du går i seng, ved at gennemtænke den, før du lægger dig i din seng
  • Brug ordet STOP! (en bevidst afbrydelse af dine tanker fra din frontallap) når du overtænker om natten. Gerne mange gange. Bliv ved og ved, til din automathjerne (hvor tankerne kører i ring og fodrer hinanden) forstår, at du mener det
  • Tal til tankerne: ”jeg ser dig og hører dig og jeg husker dig, og jeg vil tage mig af dig i morgen, men ikke nu, for nu er dagen omme, og jeg har fri for i dag”. Ellers vil din hjerne være bekymret for om du glemmer noget, og så vil den den fortsætte tanke-teatret

Disse forslag har du måske prøvet, og det kan ofte ikke stå alene. 

Men de er vigtige alligevel. Man kan ikke, når man er kronisk søvnløs, nøjes med én eller to tiltag. Lige som en god gryderet, skal du finde din egen opskrift, prøve dig frem med forskellige tiltag, skifte mellem dem, og bruge dem, der virker for dig. Og det kan godt være en forskellig opskrift fra dag til dag, selv om grundingredienserne er de samme. 

Indkøbskurv